Første konference om informationsarkitektur stor succes

DF's første konference om informationsarkitektur - nu kendt som DK-IA1 - tiltrak over 120 deltagere, fra fem forskellige lande. Det var en sammensat skare af engagerede og nysgerrige folk med meget forskellige baggrunde. Men det var lykkes for arrangørerne, at sammensætte et program, så alle fik to givtige dage i skønne omgivelser.

Send denne artikel til:


Din email adresse:


Hilsen (valgfrit):


Der var stor spænding omkring, hvordan konferencen skulle forløbe og udvikle sig; hvem ville dukke op? Skulle det blive et lille eksklusivt træf, eller måske udvikle sig til en europæisk udgave af ASIS&T's IA Summit på længere sigt? Et lille møde blev det i hvert fald ikke, og en gentagelse er sikret. Arrangørerne har nemlig annonceret den næste konference til efteråret 2005. Om deltagerlisten bliver ligeså sammensat må tiden vise. I år kom godt en tredjedel af fra biblioteksverdenen, resten var fra web-/kommunikationsbranchen, erhvervsvirksomheder og forskningsinstitutioner. Stemningen var høj på tværs af alle grænser. Især efter festmiddagen, hvor der network'et i baren til langt ud på natten.

Vi er mange, der glæder os til næste år.

StigAndersen — 12.03.2004 22:56 | TrackBack